Auto-læder.dk


Go to content

TME Standard


-TME godkendelse af auto-læder.dk's installationsværksteder som de første i Europa.


-Læderleverandør til Toyota Danmark:

Vi har i mange år haft et godt og fortroligt samarbejde med Toyota Danmark (TDK) til begge parters store tilfredshed. TDK har gennem tiden selv ønsket at levere læder fra deres fabrik i Portugal og vi har så stået for installationen af det, på vore 2 specialværksteder.

-TME topstyring:

I foråret 2008 besluttede man så fra Toyota Europas (TME) side, at gå et skridt op ad kvalitets stigen og skifte læderleverandør til Autostop, Grækenland og samtidig varetage al kontrol og styring med læderinstallation i alle europæiske Toyota modeller.

-Eftertragtet blå-stempling af auto-læder.dk

Det medførte at Auto-læder.dk blev
direkte underlagt TME med de krav og standarder, som de nu en gang forventer, af deres nøje udvalgte samarbejdspartnere.
Vi fik bla. besked om at afholde Toyotakursus for vore ledende medarbejdere og installationspersonale.

En delegation af undervisere fra TME F-1 motorsports afdeling i Køln, Tyskland, og specialister fra autolæderfabrikken i Grækenland, ankom i 2 omgange til vores værksted ved Køge, og underviste både ledere og læderinstallatører i de specielle Toyota standarder som jo efterhånden er blevet så verdensberømte. Stort set alle lufthavne verden over anvender Toyota-modellen. Dele af det amerikanske militær. Mange store hospitaler, blot for at nævne nogle stykker.
Med den viden var vi naturligvis meget ydmyge og lydhøre overfor vore meget kompetente og grundige tyske undervisere. Som jo til dagligt havde en meget stor finger med i spillet i udviklingen af nye systemer til at forbedre Formel-1 sporten på verdensplan.

-Efteruddannelse af det ledende personale:

Så sent som i december 2008, var:
Kim Holst, indehaver; Thorkil Siem, Middelfart afd. og Niels Ravnsborg, sjælland afd. på et TME ledet kursus i Portmouth, England. Der blev vi trænet i montering af de nyeste Toyota modeller. Og fik samtidigt et unik indblik i hvordan man arbejder på en engelsk Toyota relateret arbejdsplads.


-Så derfor kan du som kunde være meget tryg, når du lader Auto-læder.dk installere læder i netop din bil. Vi følger slavisk en lang procedure udviklet af nogle af verdens bedste på det globale bilmarked.


-Afhentningen:

Vi afhenter din bil på vore special byggede autotransportere, kontrollerer bilen for skrammer og andet der kan være at bemærke. Skulle der mod forventning være noget i vejen vil vores chauffør henvende sig hos kunden og påpege de enkelte detaljer.
Lægger en papirserviet i bunden af bilen så gulvtæppet ikke bliver beskidt, fastspænder bilen efter gældende forskrifter og transporterer den sikkert frem til et af vore specialværksteder, Sjælland eller Trekant området. Hvor der venter nogle ivrige, meget kompetente og veltrænede medarbejdere. Trænet i de sidste nye Toyota standarder og procedurer.

-Startinspektionen af bilen:

En inspektør gennemgår nu bilen ud og indvendig for skrammer, buler og andet som ikke skal være der. Disse informationer nedskrives i et 4 sider langt skema, udviklet af TME. Er der nogle bemærkninger, vil han også fotodokumentere det til evt. senere brug.

-Sikkerheds procedurer:

Så rulles alle vinduer ned på bilen, vi fjerner batteripolen så der ikke kan ske nogen kortslutning i bilens elektriske system, så som airbag mm. Derefter bliver bilens dørfalse, plastik kardang tunnel mm. Afdækket med special tilpasset vinyl afskærmning Det er simpelthen for at beskytte og sikre at vi ikke laver nogen skade på bilen.

-Afmontering af dørpaneler og sæder:

Dernæst afmonterer vi dørpaneler, så disse ikke ridses ved afmontering af bilens sæder. Det hele bliver anbragt i special designede filtbeklædte vogne for at undgå skader. Ingen sæder eller dørsider står på noget tidspunkt på gulvet. Vores arbejdsborde og værktøj er også designet på en sådan måde at det ikke kan lave uforvaren skade på bilens interiør.

-Personalets grundighed, din sikkerhed:


Vort personale er uddannet til at udvise den størst mulige respekt og omsorg for det produkt de arbejder med. Det kræver en meget høj selvdisciplin at være ansat hos Auto-læder.dk og arbejde efter disse Toyota regler.

-Streng opdeling og markering af tingene:

Værktøj må til stedse ligge på sin der til indrettede plads og der må aldrig være mere end max. 3-4 stykker værktøj på arbejdsbordet af gangen.
Ligesom vores værkstedsgulv er forsynet med gule striber og båse for hver enkelt bil. Er installatørens arbejdsbord og bænk også forsynet med helt klar opmærkning til det forskellige specialværktøj som de anvender i processen.

-Genmontering af sæder og dørpaneler:

Når sæder og dørpaneler geninstalleres i bilen udføres dette af 2 mand. Dels for at undgå at der laves ridser og mærker af de undertiden ret tunge sæder. Vi tænker selvfølgelig også her på vore medarbejderes ve og vel og ser det som noget naturligt, at man dels arbejder meget team-orienteret men også beskytter sin ryg og fysik i det hele taget.
Vi bruger meget tid og penge på oplæring/træning af den enkelte medarbejder og ser det som en naturlig investering i fremtiden at passe godt på vort personale. Lige så naturligt som at virksomheden også har en meget grøn linie og profil.(for evt. mere information om Auto-læder.dk's
grønne-linie, skriv venligst til kim@auto-laeder.dk )

-Sikkerheds inspektion:

Efter installation af bilen sæder, moment-spænder installatøren bolten og mærker den med rød farve. Herefter kontrolleres moment-spændingen af en inspektør, som igen mærker boltene, denne gang med grøn farve. Hvilket nu indikerer at sæderne er sikkerhedsmæssigt forsvarligt fastspændte, som da bilen forlod fabrikken i sin tid.

-Kvalitets kontrol, din sikkerhed overfor dine kunder:

Inspektøren gennemgår nu bilen igen. Han kontrollerer først at bilen er i samme stand som da vi modtog den. Han gennemgår nu minituøs lædermonteringen. Der kontrolleres for fejl og mangler og at læderet har den helt rigtige pasform. En pasform som Auto-læder.dk gør rigtig meget ud af skal være perfekt! Vi opvarmer og damper med vore special-maskiner læderet så det får den helt rigtige pasform som der ses på fabriksmonteret læder fra de store og velrenomerede bilmærker.
Slutkunden må absolut ikke kunne se forskel på en dygtig udført fabriksmontering og en flot eftermontering fra Auto-læder.dk.
Læder er jo et dejligt naturmateriale og derfor må man også forvente at det opfører sig anderledes end eks.vis plastik. Inspektøren er uddannet i at vurdere hvilke rynker mm. der ligger inde for det acceptable område, iflg. TME standarden. Alt nedskrives i skemaet og om nødvendigt fotodokumenteres der igen.
Lever bilen ikke op til de meget skrappe krav og standarder som vi er underlagt, er det simpelthen en 'OMMER'. Og efter udbedring af fejlen kontrolleres bilen igen. Før den klarmeldes.

Batteri polen monteres igen, vognen klarmeldes, og bringes ud til forhandleren eller afhentes af anden ekstern-transportør.

-Forhandlerens egenkontrol er vigtig:

Vi forventer at vores kunder umiddelbart efter modtagelse af bilen, gennemgår denne ud og indvendig og lader os hurtigst mulig vide, hvis der mod forventning skulle være nogen form for reklamation.
I bilen vedlægges inden den forlader auto-læder.dk, en reklamations-formular til det samme.





Venlig hilsen

Auto-læder.dk

Kim Holst





Auto-læder.dk | Læder og design | Galleri | Diverse | Autotransport | Forhandler | Log ind | Om firmaet / Kontakt | Site Map


Opdateret 03. August 2009 | info@auto-laeder.dk

Back to content | Back to main menu